Kan planter få stress?
En plante kan udvikle stress under vanskelige vækstforhold. Stress hos planter er en biologisk reaktion for at dæmme op for situationer, der modarbejder en sund vækst. Planter er sande mestre på området. De har udviklet alle mulige forsvarsmekanismer, der gør dem i stand til at overleve skadelige skimmelangreb, tørke, hede, kulde og planteædere.
Som gartner kan du hjælpe planterne med at bekæmpe de nævnte stressfaktorer, så dine afgrøder får optimal blomstring og et godt udbytte. Læs i nedenstående oversigt om 7 stressfaktorer for planter.
Stressfaktor 1. For lidt eller for meget vand
Du genkender denne stressfaktor på, at dine afgrøder visner. Det er vigtigt at vide, hvor meget vand dine planter præcis har brug for, det afhænger af sorten. I vores blog ‘Hvor meget vand har mine planter brug for?’ finder du tips, der hjælper dig på vej og fortæller, hvad du kan gøre, hvis dine planter har fået for lidt eller for meget vand.
Stressfaktor 2. Det forkerte voksested
Der findes ikke ét perfekt voksested. Enhver plantesort har individuelle behov. Den ene plante har fx brug for mere lys end den anden eller en højere temperatur. Check disse kendetegn i forvejen, så du kan sætte planten på det rette sted fra starten.
Hvordan finder man ud af, om planten står på det forkerte sted? Hvis bladene får brune eller sorte pletter, er stedet for varmt eller for tørt. Taber planten bladene? Så er lufttemperaturen for lav eller planten står på et sted, hvor det trækker. En træplade under potten sørger for ekstra beskyttelse. Får planten gule topskud? Det er muligvis et tegn på for kolde vækstforhold. Er stænglerne svage? Planten får ikke lys nok.
Det kan også forårsage stress, at planterne flyttes udenfor fra det ene øjeblik til det andet. Det tilrådes først at bygge en beskyttende konstruktion, så overgangen ikke er for stor.
Stressfaktor 3. Mangel på næringsstoffer
Hvis plantens blade skifter farve, tyder det ofte på manglende næringsstoffer. Plantenæring indeholder sporeelementer, der stimulerer væksten og bestemte funktioner. Hvis planten optager for få af disse elementer eller for mange, kan det have en skadelig virkning. I vores blog ‘Hvad er sporeelementer?’ kan du læse mere om dette emne. Forsvinder misfarvningen ikke, selv om du har taget dine forholdsregler, kan grunden også være problemer med jordens pH-værdi eller surhedsgrad. Du kan regulere pH-værdien med produkterne pH- og pH+ fra vores sortiment.
Stressfactor 4. For lav luftfugtighed
Luften er mere tør om vinteren. Bladene kan visne og blive dækket med støv, hvorved planten ikke optager tilstrækkeligt med lys. Tør regelmæssigt støvet af, fx med en fugtig klud.
Stressfaktor 5. For høj luftfugtighed
Hvis luftfugtigheden er for høj, kan planten ikke komme af med sin vanddamp. Det er skadeligt for planten, for så har rødderne ikke mulighed for at optage nye næringsstoffer. Vi tilråder at anskaffe en god udsugning, en ventilator eller luftaffugter.
Stressfaktor 6. Omplantning
Omplantning er en stressfremkaldende begivenhed for en plante. Planten bliver plantet i nye omgivelser, skal vænne sig til en ny jordbund og mister en del af sit rodsystem. Bladene kan blive gule eller falde af. Hvis du er opmærksom på, at pottejorden indeholder de rette næringsstoffer, er der ikke så meget, der kan gå galt. I de fleste tilfælde har planten efter en kort periode vænnet sig til de nye forhold og vil vokse videre.
Stressfaktor 7: Sygdomme og skadedyr
En plante kan også blive ramt af sygdomme og skadedyr. Tænk fx på skadelige skimmelsvampe, rodskade eller insektangreb. I forbindelse med skadedyrsangreb anbefaler vi at placere den angrebne plante på stor afstand af andre planter og kontakte os. Læs også vores blog ‘Hvordan kontrollerer jeg, om min plante er sund og rask’ for yderligere oplysninger.
BAC har diverse produkter i sortimentet, der kan anvendes til at holde dine afgrøder sunde og raske, bl.a. Silica Power. Denne planteforstærker aktiverer jordbundslivet og forstærker planternes celler. Dine planter opbygger modstandsdygtighed over for sygdomme og skadedyrsangreb.
Personlig rådgivning?
Ønsker du at tale med en af vores sagkyndige medarbejdere om dine planters vækstforhold? Få svar på dine spørgsmål her.